Indledning: Ufaglært arbejde som del af virksomheders CSR-strategi
CSR (Corporate Social Responsibility) handler om, hvordan virksomheder tager ansvar for deres påvirkning af mennesker, miljø og samfund. I dag er CSR ikke kun noget, der hører til i store rapporter – det er en praktisk ramme for, hvordan man driver en virksomhed ansvarligt i hverdagen. Her spiller ufaglært arbejde en vigtig, men ofte overset rolle.
Når virksomheder tænker strategisk over, hvordan de skaber job til ufaglærte, kobler de socialt ansvar med deres forretning. Det kan være gennem rekruttering af mennesker uden uddannelse, opkvalificering på jobbet eller ved at indrette arbejdsprocesser, så flere opgaver kan løses af ufaglærte.
Social bæredygtighed, grøn omstilling og inklusion
Social bæredygtighed handler om et arbejdsmarked, hvor flere får mulighed for at være med – også dem uden formel uddannelse. Samtidig driver den grønne omstilling efterspørgslen på praktiske hænder, der kan løse konkrete opgaver inden for fx affald, genbrug og logistik. Inklusion på arbejdsmarkedet betyder, at virksomheder aktivt åbner døren for mennesker, der ellers risikerer at stå udenfor, og skaber strukturer, hvor ufaglærte kan lykkes og udvikle sig. Når disse tre dagsordener tænkes sammen, bliver ufaglært arbejde en stærk del af en moderne CSR-strategi.
Virksomhedens sociale ansvar over for ufaglærte
Virksomhedens sociale ansvar over for ufaglærte starter med et bevidst valg: Man ser ikke ufaglært arbejde som en “restkategori”, men som en værdifuld del af driften. Et socialt bæredygtigt arbejdsmarked kræver, at virksomheder bidrager til stabile jobmuligheder for mennesker uden uddannelse og skaber progression, så ufaglærte ikke låses fast i stillinger uden udvikling.
Forebyggelse af mistrivsel og udstødelse
Mange ufaglærte har erfaring med midlertidige ansættelser, skiftende arbejdstider og fysisk krævende job. Et ansvarligt arbejdsmiljø handler derfor om at forebygge slid, stress og utryghed. Det kan ske gennem klare introduktionsforløb, mentorordninger, tilpassede arbejdsopgaver og tidlig indsats ved tegn på mistrivsel.
Når virksomheder arbejder systematisk med trivsel for ufaglærte, reducerer de risikoen for langvarig sygdom og udstødelse fra arbejdsmarkedet – og fastholder samtidig vigtig arbejdskraft.
Etisk arbejdsgiveradfærd
Etik i relation til ufaglærte handler om ordentlig løn, gennemsigtige arbejdsvilkår og reelle udviklingsmuligheder. Ufaglærte bør have adgang til MUS-samtaler, efteruddannelse og interne jobskift på lige fod med andre grupper. Klare procedurer for oplæring, sikkerhed og håndtering af konflikter er også centrale elementer i en ansvarlig CSR-praksis.
Grøn omstilling som løftestang for ufaglært beskæftigelse
Den grønne omstilling skaber tusindvis af nye job, og mange brancher melder om mangel på arbejdskraft. Det åbner et stort potentiale for ufaglærte, fordi en betydelig del af de grønne opgaver er praktiske, driftsnære og kan læres gennem struktureret oplæring. Forskning peger på, at omkring en fjerdedel af de grønne opgaver kan løses af ufaglærte, hvis arbejdsprocesserne designes rigtigt.
Hvilke grønne opgaver kan ufaglærte løse?
Ufaglærte kan fx varetage:
– Affaldssortering og betjening af genbrugsstationer
– Reparation og klargøring af produkter til genbrug
– Håndtering af returvarer og lagerlogistik i cirkulære værdikæder
– Praktisk forebyggelse af madspild i kantiner, detail og storkøkkener
– Energioptimerende rutiner som sluk-runder, simple målinger og registreringer
På platforme og videnssider som ufaglaert.dk kan virksomheder hente inspiration til, hvordan ufaglærte kan indgå i grønne forretningsmodeller og projekter.
Fra klimaambition til konkrete job
Nøglen er at oversætte overordnede klima- og miljømål til konkrete arbejdsopgaver, der kan læres og udføres af ufaglærte. Det kræver opgaveanalyse, klare instruktioner og en bevidst organisering, hvor faglærte og ufaglærte spiller sammen – frem for at konkurrere om de samme funktioner.
Cirkulær økonomi og nye jobprofiler for ufaglærte
Cirkulær økonomi handler om at forlænge produkters levetid og udnytte ressourcer bedre. Dette skaber helt nye typer job, som i høj grad kan besættes af ufaglærte med den rette oplæring. Hvor lineær økonomi fokuserer på “brug og smid væk”, kræver cirkulære forretningsmodeller flere hænder til sortering, reparation, klargøring og kvalitetssikring.
Cirkulær økonomi i praksis
I praksis kan ufaglærte fx arbejde med:
– Sortering og kvalitetsvurdering af brugte materialer og produkter
– Simpel reparation, rengøring og opgradering af varer
– Pakning, ommærkning og udsendelse af genbrugte produkter
– Registrering og lagerstyring af retur- og overskudsvarer
Disse funktioner kan ofte læres på kort tid, men kræver strukturerede arbejdsgange.
Omfordeling af opgaver mellem faglærte og ufaglærte
Ved at dele faglærtes arbejdsopgaver op i mindre enheder kan dele af opgaverne lægges over til ufaglærte – fx klargøring, dokumentation eller standardiserede trin i en proces. Det frigør tid hos faglærte og højtuddannede til specialiseret arbejde, udvikling og kundekontakt, samtidig med at ufaglærte får stabile job med mulighed for gradvis kompetenceopbygning og større ansvar over tid.
Rekruttering af ufaglærte som socialt ansvar
Rekruttering af ufaglærte kan være et stærkt redskab i virksomhedens sociale ansvar – især når det gælder mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Mange virksomheder oplever, at de samtidig løser deres egne rekrutteringsudfordringer ved at åbne for nye målgrupper og tænke mere fleksibelt i forhold til krav om uddannelse og erfaring.
Inklusion af udsatte grupper
Udsatte grupper kan være langtidsledige, unge uden uddannelse, personer med handicap eller mennesker med anden etnisk baggrund, der mangler netværk. Ved at tilbyde strukturerede forløb – fx virksomhedspraktik, løntilskud eller skånejob – kan virksomheder give disse grupper en reel chance for at komme ind på arbejdsmarkedet og bevise deres værdi.
Samarbejde med jobcentre og lokale aktører
Effektiv inklusion sker sjældent alene. Samarbejde med jobcentre, kommuner, sociale virksomheder og initiativer som Forspringet gør det lettere at finde kandidater, få støtte til oplæring og håndtere eventuelle udfordringer undervejs.
Samtidig adresserer man de såkaldte “paradoksproblemer”: at virksomheder mangler hænder, mens mange ufaglærte stadig står uden job. En målrettet CSR-indsats på rekrutteringsområdet er en del af løsningen.
Interne gevinster ved at integrere ufaglært arbejde i CSR
Når virksomheder bevidst integrerer ufaglærte i deres CSR-strategi, skaber det ikke kun samfundsværdi – det kan også mærkes internt. Medarbejdere oplever ofte stolthed over at arbejde et sted, der tager ansvar, og det kan løfte både kultur, engagement og fastholdelse.
Trivsel, mening og sammenhold
Inklusion af ufaglærte og udsatte grupper sender et tydeligt signal om, at alle bidrag er vigtige. Det styrker fællesskabet og kan reducerer “os og dem”-tænkning mellem faggrupper. Når kolleger ser, at virksomheden gør en forskel for mennesker, der ellers risikerede at stå udenfor, øges oplevelsen af mening i arbejdet.
Kompetenceudvikling som del af CSR
En stærk CSR-indsats rummer også investering i efteruddannelse og opkvalificering af ufaglærte. Det kan være korte kursusforløb, interne træningsprogrammer eller strukturerede læringsforløb på jobbet.
For virksomheden giver det mere fleksibel arbejdskraft og mulighed for intern rekruttering til mere komplekse funktioner. For den enkelte ufaglærte betyder det større tryghed, bedre jobmuligheder og ofte øget tilknytning til arbejdspladsen.
Eksterne gevinster: omdømme, brand og samfundspåvirkning
CSR-indsatser, der reelt skaber job og udviklingsmuligheder for ufaglærte, kan være et tydeligt konkurrenceparameter. Kunder, investorer og samarbejdspartnere efterspørger i stigende grad dokumenterbare sociale og grønne resultater – ikke kun flotte formålserklæringer.
Virksomheden som “god samfundsborger”
Når en virksomhed aktivt bidrager til at skabe job til ufaglærte, betaler fair løn, og investerer i lokale miljøer, fremstår den som en ansvarlig aktør i samfundet. Det kan styrke licence to operate, relationen til lokalsamfundet og samarbejdet med myndigheder og civilsamfundsorganisationer.
Økonomisk ansvar og ufaglært beskæftigelse
Økonomisk ansvar handler ikke kun om skat og regnskaber, men også om, hvordan virksomhedens værdiskabelse fordeles. Ved at tilbyde stabile ufaglærte job, betale ordentlig løn og fastholde arbejdspladser lokalt, bidrager virksomheden direkte til økonomisk robusthed i samfundet. Kombinationen af social inklusion, grøn forretning og ansvarlig økonomi bliver dermed en integreret del af virksomhedens brand.
Praktiske redskaber til at skabe ufaglærte stillinger med CSR-fokus
For at gøre ufaglært arbejde til en aktiv del af CSR-strategien kræves konkrete værktøjer – ikke kun gode intentioner. En systematisk tilgang hjælper virksomheden med at identificere relevante opgaver, organisere dem fornuftigt og dokumentere effekten.
Kortlægning af opgaver (task mapping)
Start med at gennemgå arbejdsprocesser og funktioner: Hvilke delopgaver kræver egentlig en faglært baggrund, og hvilke kan læres af ufaglærte med oplæring? Ved at “splitte” funktioner op i trin kan man identificere opgaver, der egner sig til ufaglærte stillinger – særligt inden for drift, service, logistik, grønne indsatser og simple administrative rutiner.
Organisering, politikker og procedurer
Når de egnede opgaver er identificeret, skal de samles i klare jobprofiler med tydelige ansvarsområder. Samtidig bør CSR-strategien understøttes af:
– Inklusionsstrategi for rekruttering og fastholdelse af ufaglærte
– Grøn jobplan, der kobler ufaglærte stillinger til miljø- og klimaindsatser
– Etiske retningslinjer for løn, trivsel og udvikling for ufaglærte
På den måde bliver ufaglært arbejde en synlig, målbar og forankret del af virksomhedens samlede ansvarlighedsindsats.
Cases og eksempler
Konkrete eksempler gør det lettere at se, hvordan ufaglært arbejde kan indgå i CSR i praksis. Selvom brancher og størrelser varierer, går visse principper igen: tydelige opgaver, tæt samarbejde med omverdenen og fokus på både grønne og sociale mål.
Grønne ufaglærte job i praksis
En produktionsvirksomhed kan fx oprette et “grønt driftsteam” bestående primært af ufaglærte. Teamet håndterer affaldssortering, intern genbrug af materialer, returvarer og simple reparationer. Ved at registrere mængderne af genbrugte materialer kan virksomheden dokumentere CO₂-besparelser og ressourcereduktion – samtidig med, at der skabes stabile ufaglærte job.
Samarbejde med kommune eller NGO
En servicevirksomhed kan indgå aftale med kommunen og en NGO om at tilbyde praktik- og ansættelsesforløb for ledige ufaglærte. Kommunen hjælper med visitation og støtte, NGO’en bidrager med socialfaglig viden, og virksomheden stiller strukturerede arbejdspladser til rådighed. Resultatet kan være en løbende pipeline af motiverede ufaglærte medarbejdere – og en CSR-indsats med målbare sociale effekter.
Udfordringer og dilemmaer
Selv de bedste intentioner rummer dilemmaer. En ambitiøs CSR-indsats for ufaglærte kræver ærlighed om udfordringerne og en bevidst indsats for at undgå utilsigtede negative konsekvenser.
Lavstatus-job og værdighed
Der er risiko for, at ufaglærte job opfattes som lavstatus, hvis de udelukkende består af rutine- og restopgaver uden udviklingsmuligheder. Det kan modvirkes ved at:
– Sikre klar faglighed og ansvar også i ufaglærte funktioner
– Tilbyde løbende læring og mulighed for avancement
– Anerkende ufaglærtes bidrag på lige fod med andre grupper
Greenwashing og social washing
Hvis ufaglært inklusion primært bruges som PR, uden reelle forbedringer i løn, vilkår og udvikling, risikerer virksomheden beskyldninger om greenwashing eller social washing. For at undgå dette bør mål, indsatser og resultater være gennemsigtige og dokumenterbare.
Samtidig skal balancen findes mellem produktivitetskrav og socialt ansvar: Opgaver og bemanding skal organiseres, så virkeligheden hænger sammen – både for økonomien og for medarbejderne.
Perspektiver: Fremtidens ufaglærte arbejde i en CSR-drevet økonomi
Fremtidens arbejdsmarked formes af digitalisering, grøn omstilling og øget fokus på ansvarlighed. For ufaglærte betyder det, at rutineprægede job vil ændre sig eller forsvinde, mens nye funktioner opstår – især inden for grøn drift, cirkulær økonomi, service og dataunderstøttede arbejdsprocesser.
Nye krav til ufaglærte kompetencer
Ufaglærte vil i stigende grad skulle håndtere simple digitale værktøjer, registrering, kvalitetssikring og samarbejde på tværs af faggrupper. Derfor bliver livslang læring også relevant for medarbejdere uden formel uddannelse. CSR kan være den ramme, der sikrer, at opkvalificering ikke kun er for de i forvejen bedst uddannede.
Muligheder for dansk erhvervsliv
Dansk erhvervsliv står over for både mangel på hænder og krav om grøn og social ansvarlighed. Ved at tænke ufaglært arbejde aktivt ind i CSR-strategierne kan virksomheder omdanne udfordringer til en styrke: de kan tiltrække arbejdskraft, styrke deres brand, levere på klima- og samfundsmål – og samtidig skabe et mere inkluderende arbejdsmarked.